Print E-mail

AFF - Accelereret Frit Fald

OBS! Ved spørgsmål tjek lige FAQ inden du skriver til os. Måske er svaret der :)

 

AFF uddannelsen er den moderne fritfaldsuddannelse, som giver dig mulighed for at springe alene, altså uden instruktører i fritfald, efter 8 spring.

AFF1

 

AFF henvender sig til dig, som allerede har haft første spring og nu vil videre i sporten. AFF-uddannelsen består af 8 spring (levels), som hvert skal godkendes for at gå videre. På level 1-3 springer du med 2 instruktører, som hjælper dig i flyet og i frit fald. På level 4-7 springer du med 1 instruktør. På level 8 springer du alene. Level 1-7 springes fra 4000 meter, level 8 springes fra ca. 1500 meter.

 

Når level 8 er godkendt kan du springe alene fra 4000m. Når du har 40 spring, og godkendt en række prøver kan du opnå C-certifikat som betyder, at der ikke længere skal være instruktører tilstede (på jorden) for at du kan springe. I tillæg åbner dette mulighed for at starte uddannelse til formationsspring, freefly, wingsuit, opvisning og mange andre spændende discipliner (visse minimumskrav gælder dog for hver disciplin). I tillæg kan du med C-certifikat springe i eget grej.

 

AFF2  

AFF-pakketilbud

Vi kan tilbyde AFF-uddannelsen som en pakkeløsning, hvor du køber level 1-8 på én gang. Hvis du ikke har haft første spring endnu, kan pakken indeholde grundkursus for en merpris. AFF-pakken inkluderer samtidigt 12 måneders medlemsskab af Faldskærmsklubben.DK. Som springer skal du være medlem af Dansk Faldskærms Union (DFU) for at kunne springe faldskærm hos os. Dette opnås gennem medlemsskab af vores klub, eller en af DFUs andre klubber rundt om i landet.

 

Prisliste

Beskrivelse DKK
AFF pakke inkl. 12 mdr. medlemsskab 5.500,-
AFF pakke inkl. 12 mdr. medlemsskab og grundkursus 7.050,-
Omspring level 1-3 1.000,-
Omspring level 4-7 600,-
Stævnegebyr / dag 25,-
Genindmeldelse i DFU 200,-
Refusion pr. level, hvis taget andet sted -250,-

 

Tilmelding 

Der er nødvendigt at tilmelde sig, da vi ønsker at have kontrol over, hvor mange elever vi har i gang. Du tilmelder dig ved at skrive til info@fritfald.dk med besked om at du vil starte på AFF samt følgende info:

* Navn

* Om du sprunget før, og i givet fald hvornår og hvor meget

 

Vi kvitterer med svar om vi er klar til at starte dig op med det samme eller ej samt et link til køb af AFF-pakken. Denne skal du have købt inden dit level 1 spring.

 

Spørgsmål?

Tjek FAQ (i menuen til venstre) om dit spørgsmål evt. er besvaret dér, ellers skriv til os på info@fritfald.dk eller ring til AFF-instruktør Kasper Brand-Svanekier (40152595) eller Thomas Thorndahl (60705457).

Del på Facebook Del på Twitter Del via e-mail Del andre tjenester
Handelsbetingelser MobilePay Dankort Visa Visa Electron Mastercard