Solospring - AFF
Skriv til os!
2000 characters left

Solospring og AFF-spring

Vi tilbyder AFF-uddannelsen, som er den moderne og mest effektive fritfaldsuddannelse.

Du springer et solospring med frit fald allerede ved dit første spring, og du har mulighed for at springe alene, altså uden instruktører, i fritfald, efter 8 spring.

AFF henvender sig til dig som enten aldrig har sprunget faldskærm alene før, men gerne vil lære det, eller dig som allerede har haft for eksempel ét eller nogle få spring, og nu vil videre i forløbet mod at blive selvstændig faldskærmsspringer.

Det betyder altså ikke noget om du bare gerne vil prøve en gang, springe flere gange, eller allerede er fast besluttet på at du vi have certifikat, så er solospring via AFF-uddannelsen noget for dig.

AFF-uddannelsen består af 8 spring (levels), som hvert skal godkendes for at gå videre. På level 1-3 springer du med 2 instruktører, som hjælper dig i flyet og i frit fald. På level 4-7 springer du med 1 instruktør. På level 8 springer du alene. Level 1-7 springes fra 4000 meter, level 8 springes fra ca. 1500 meter.

Når level 8 er godkendt kan du springe alene fra 4000m. Når du har 40 spring, og godkendt en række prøver kan du opnå C-certifikat som betyder, at der ikke længere skal være instruktører tilstede (på jorden) for at du kan springe. I tillæg åbner dette mulighed for at starte uddannelse til formationsspring, freefly, wingsuit, opvisning og mange andre spændende discipliner (visse minimumskrav gælder dog for hver disciplin). I tillæg kan du med C-certifikat springe i eget grej.

Grundkursus inkl. første AFF-spring

Prisen for AFF-grundkursus inkluderer teoriundervisning - 3 til 4 timer - samt 2 til 3 timers praktik og dit første spring. Hvis du beslutter dig for at købe AFF-pakken (se nedenfor) umiddelbart efter dit første spring modregnes prisen for dit grundkursus i pakkeprisen.

AFF-pakketilbud

Vi kan tilbyde AFF-uddannelsen som en pakkeløsning, hvor du køber level 1-8 på én gang. Hvis du ikke har haft første spring endnu, kan pakken indeholde grundkursus for en merpris. AFF-pakken inkl. grundkursus indeholder også 3 måneders medlemsskab af Faldskærmsklubben.DK. Som springer skal du være medlem af Dansk Faldskærms Union (DFU) for at kunne springe faldskærm hos os. Dette opnås gennem medlemsskab af vores klub, eller en af DFUs andre klubber rundt om i landet.

 


Tilmelding
 

Hvis du aldrig har sprunget før, tilmelder du dig i menuen til højre eller nedenfor under "Book solospring kursus" og finder en uge der passer dig.

Hvis du har spørgsmål, eller allerede har sprunget før og nu vil igang med AFF, skriver du til os via kontaktformularen "Info AFF-kursus". 

Vi kvitterer med svar og aftaler nærmere for din opstart.

 

Spørgsmål?

Tjek FAQ (i menuen til højre eller nedenfor) om dit spørgsmål evt. er besvaret dér, ellers skriv til os på via "Info AFF-kursus" eller ring til AFF-instruktør Kasper Brandt-Svanekier (40152595).